Vi sidder og idegenere med hensyn til hvordan studiekort registrering kan finde sted.
Vi overvejer at registrering kan ske uden at skanne studiekortet, men at der er en anordning der bare registrerer når man er på skolen, og når man forlader den.
Idéen er jo at fjerne lærerene helt i registrerings øjemed, så vi egentlig får en proces der hedder:
Studerende - administration - (eventuel besked til studievejleder ved for højt fravær).
Her fremgår mock-upet til konceptforløbet.
Lige nu bruger administrationen 2 programmer til at holde styr på studerendes fravær, vi tænker at det mest optimale ville være at det hele kørte over Fronter.
Så administrationen har adgang til et punkt, hvor de kan se fravær for studerende pr. elev, pr.
klasse og pr. semester.
Nedenstående er billeder af hvordan det nuværende fraværsregistreringssystem ser ud.
Vi er også igang med at formidle research-fasen i et format, så vores undersøgelser i princippet kan overtages, og videreudvikles af andre.
Det gør vi ved at stille det op i spørgsmål og svar, ihvertfald i første omgang. Så må vi se om vi på en eller anden måde kan få det fremvist visuelt, det er dog ikke sikkert at det vil blive gjort.
Indtil videre har vi tænkt ind, at processen skal være nem, overskuelig og logisk, og vi har prøvet at fjerne unødvendige led i processen, såsom at vi registrere os selv, for på den måde at undgå lærernes involvering i registrering.
Vi har tænkt over hvordan vi muligvis kan få noget gamification ind over.
Det er bare et svært spørgsmål da vi er på den her uddannelse af egen fri vilje, og sandsynligvis for vores egen skyld.
Det kan derfor være svært at komme op med en "belønning", for at være her. Vi får jo allerede SU, for at være studerende.
Vi har tænkt noget i retning af at en elev pr. klasse pr. måned, kunne fået gratis måltid i kantinen, det skulle så være den elev der har den laveste fraværsprocent.
Kantinen har dog ikke ressourcer til denne form for "belønning", og dog heller ikke nogen grund til at gøre det.
De ville miste nogle penge, desuden har de heller ikke nogen god grund til at deltage i den form for samarbejde, da der ikke er nogen "win" for dem.
Igen så er vi her jo frivilligt, og i uddannelses øjemed kan det være svært at belønne folk for at studere, da vi i princippet allerede bliver betalt for det, i form af SU.






Ingen kommentarer:
Send en kommentar